Dekonstrktivistisme

Dekonstruktivstisk folie

I denne opgave arbejdede vi med dekonstruktivistisk arkitektur.

I dekonskrutivismen arbejdede man med at sammensætte ting på en ny og anderledes måde, hvilket er det vi har forsøgt at gøre i denne opgave ved at klippe en figur ud, og sætte den sammen på en ny måde.  Jeg startede med at tegne et tilfældigt dyr på henholdsvis hvidt og sort pap. Derefter klippede jeg dem ud i små stykker, så jeg kunne omforme min figur til noget abstrakt. Dyret jeg startede med at lave skulle blive forvandlet til noget helt andet, som følger begrebet form follows fantasy.

Nøglebegreber for dekonstruktivisme:

- asymmetri
- irrationel rumdeling
- kaotisk
- ustabilt
- utraditionelt
- abstrakt
- form follows fantasy
- less is bore
- forskellige byggeklodser
- dynamisk
- forstyrret perfektion
- diagonale linjer
- irrationel rumdeling
- omformning

Skulpturanalyse af David

Skulpturanalyse

David. 410 cm. Hvid, marmor, 1504. Michelango.

Formanalyse:

Beskrivelse:

Det er David før kamp - han står meget stolt.

Figurativ , menneske.

Non-figurativ, størrelsen er urealistisk.

Materiale:

Hvid marmor.

Farve:

 Knækket hvid, gråhvid/kalkfarve

Komposition:

 Dynamisk, fordi han er i bevægelse. Det ene ben hælder til den ene side.

Virkemidler:

Størrelsen får ham til at se majestætisk og gudelig ud. 

Store hænder, fødder og hoved symbolisere, at han er er klog og god med hænderne. Han er overnaturlig.

Symboler:

 - Hans krop symbolisere gudehed, stolthed

 - David er symbol på den florentinske republik.

 - Størrelsen - vi ser op på ham.

Samtid:

Han matcher tiden godt(renæssancen).

Nøgenhed. Der var meget fokus på anatomi (hvordan kroppen er).

Renæssancen:

Det centrale i renæssancen var kroppen og sjælen. Det var altså mennesket i centrum.

Kunstnerens liv

Michelango var en meget kendt Italiensk billedhugger, maler, tegner, arkitekt og digter. Han regnes som den største blandt renæssancen kunstnere. 

Refleksion over dagens arbejde

Refleksion over dagens arbejde

Samtidskunst

Det hele starter med en ide.

Samtidskunsten er primært bestemt af udtryksformer.

I samtidskunsten er det ofte ideen og indholdet der driver værket. 

Man begynder at blande de forskellige kunstarter og opfinder nye kunsteriske udtryksformer. Man arbejdede tværfagligt og lod sig inspirere af reklame, mode, tegneserier, samfundsteori, politik og videnskab. Nogle af de nye former for kunst var installation, foto, film, performen (teater(, happening (flash mob), kinetisk kunst (der er bevægelse), og digital media (new media, som er kunst skabt ved hjælp af digitale teknologier). 

- Problemstillinger 
f.eks. Identitet, samfund og naturen og verden. 

- Grænser for kunsten.
Man ønskede at flytte grænserne for, hvad kunst var. 

- Hvordan man kan provokere med kunst

Man ønskede at provokere og flytte grænser, og lavede derfor kunstværker der provokerede.

- Hvordan kunst kan påvirke

Hvordan vi bliver påvirket forskelligt af kunst

Folk ser forskellige ting i det samme billede.

- Ready-made.

Kunsteren tog noget, der var lavet i forvejen, og gjorde det til et kunstværk. 

- Kunsten har igennem tiderne gjort op med normer og regler.

Et godt eksempel på et samtidskunstværk er Marcel Duchamps "Fountain".

Han var en anerkendt kunstner i tiden.

Han udstillede en pissoirkumme, og gjorde den til et kunstværk. Det var at udfordre kunstens accepterede definition og deres forestilling om hvad kunst var. Han ville provokere og valgte navnet for at sammenligne den med noget fint som et springvand. Han har signeret det. Han brød med ideen om at kunstneren selv havde lavet værket - ready made.

2 selvvalgte bygninger - modernisme vs. dekonstruktivisme

Modernisme vs. dekonstruktivisme.

Villa Savoye af Le Corbusier

Bygningen hedder Villa Savoye og er tegnet af den Schweiziske arkitekt Le Corbusier. Den stod færdig i 1929 og er placeret i nærheden af Paris. Bygningen er et god eksempel på den modernistiske stil. Form follows function. Det er en enkel hvid kasse opløftet på hvide søjler. Bygningen er præget af mange vandrette vinduer, et fladt tag, og rene hvide linjer. Stueetagen er trækket ind under stueetagen, som gør at man får skygge. Bygningen er i det hele taget meget præget af lys, rummelighed og funktionalitet. Less is more passer godt, da der er ikke noget udsmykning eller overflødige ting på bygningen.

Frank Gehry: Nationale-Nederlanden, 1996


Bygningen hedder Nationale-Nederlanden, men bliver også kaldt det dansende hus, da den tilbyggede bygning er meget ustabil, og det ligner næsten, at den "danser". Huset repræsentere dekonstruktivisme, da den tilbyggede bygning ser meget ustabil og assymetrisk ud, som bevirker, at bygningen virker meget dynamisk og kaotisk. Bygningen bæger præg af at arkitekten har brugt sin fantasi meget "form follows fantasy". Det er en meget utraditionel og abstrakt bygning, da det ligner, at den er ved at vælte, og der er ikke rigtig nogen sammenhæng mellem den oprindelige bygning og den tilbyggede bygning.

Arkitekturanalysemodel

Moesgaard Museum, Henning Larsen 2014

Jeg har valgt, at lave en analyse af Mosegaards Museum som er designet af Henning Larsen.

Moesgaards museum er et nyt museum, der åbnede i 2014 i Aarhus. Det udstiller blandt andet mosefund. 

Det nye Moesgaard museum er stedspiscifik. Bygningen spiller rigtig godt sammen landskabet. Bygningen integrerer sig i landskabet ved det skrånede taglandskab beklædt med græs. Noget af bygningen ligger under jorden, og bliver nærmest et med landskabet. Det bredder sig over tre niveauer, der bindes sammen af to store trapper, som er med til at give museumsgængerne en fornemmelse af, at de befinder sig på en bakke.  

Bygningen indeholder mange af de modernistiske træk. Det skal være funktionelt, fx kan man gå op på taget (form follows function). Moesgaards museum er således et meget åbent museum, da taget kan benyttes af alle. Et hovedtema for Henning Larsen er dagslyset. Der er mange store vinduer, som bringer lyset ind, og bevirker at rummene virker større og mere åbne. Der er tydeligt optegnede linjer.  

Bygningen er på 16.000 kvadratmeter og fremstillet af pladsstøbt beton. Arkitekten har valgt en beton med hvis cement, og en glat overflade og høje støbte vægge, der er med til at præge bygningen, men som også gør at bygningen virker en smule kold. Arkitekten har dog valgt et grønt græsbeklædt tag, som giver en god kontrast til de hvide beton vægge, og gør at bygningen virker mere indbydende. 

  

Skulptur til vores skole

Vi fik til opgave at lave en figur til skolen i grupper. Vi skulle gå ud fra en af vores skulpturer, og så bestemme materiale og placering. Hver gruppe skulle så lave en fremlæggelse for klassen, og stemme om den bedste.

Vi kaldte vores skulptur for

M.O.V.U

Muligheder

  Oplevelser

  Venskaber

  Udfordringer 

Vi tog udgangspunkt i Peters skulptur

Vi bestemte os for, at den skulle stå ude foran aulaen, da vi syntes der manglede noget.

 Materialet skulle være grøn fedtsten.

Vi lavede en salgstale for hvorfor de skulle vælge netop vores skulptur

Vi vil gerne præsentere jer for M.O.V.U

STX kommende skulptur.

M.O.V.U

Byder alle elever – nye som gamle – velkommen med åbne arme

Her på STX er der plads til

Muligheder

Oplevelser

Venskaber

Udfordringer

Alle kan få en ny og frisk start her

M.O.V.U

Bliver lavet i grøn fedtsten

Som et symbol på håbet

M.O.V.U

Bliver placeret på en usleben grøn fedtsten

Som symbolisere de nye uslembne 1.g’ere

Figuren slibes finere og finere, som den tager form

Som til sidst symbolisere de færdiguddannede 3.g studerende

Her kan i se, hvordan det ville komme til at se ud

Croquis tegninger

Croquis tegninger

Croquis betyder skitse på fransk. Det er en tegnestil hvor man skitsere en person på få minutter. Da man har meget kort tid til at tegne, tvinges man til at fokusere på de vigtigste elementer og ikke alle detaljerne.

Vi startede med at skrive nogle sportsgrene og følelser ned på nogle stykker papir. Derefter satte vi os i en rundkreds og skiftedes til at trække et stykke papir med enten en følelse eller en sportsgren, som vi skulle efterligne, og de andre skulle tegne efter.

Den første tegnestil gik ud på at tegne omridset af en person. Derefter skulle vi tegne folderne på tøjet, og til sidst skyggerne.

Så skulle vi "vikle" garn rundt om personen.

  I den sidste skulle vi have fokus på lyset.