Landskabet i malerkunsten 1600-1900

Landskabet i malerkunsten 1600-1900, spørgsmål til side 23-26

1.     Hvad stod realismens landskabsskildringer for? Og hvad var dets hovedintention?

- Realismen stod for en naturtro og næsten videnskabelig afbildning af naturen.

2.     Hvad gik den nationalromantiske bølge ud på? Hvad mente kunstprofessor N.L. Højen var kunstnerens opgave?

- Skildringen af det danske landskab blev et nationalromantisk anliggende og en vigtig del af den danske kultur som en modsætning til specielt den tyske kultur.

-  N.L. Højen mente at det var den nationalromantiske malers opgave gennem sit billede at give udtryk for sin kærlighed til og respekt for fædrelandet.

3.     Beskriv hvordan impressionisterne revolutionerede gengivelsen af landskabet.

- De var optaget af lysets indvirkning på motivet, og deres værker skildrer derfor de subjektive indtryk, de har haft af landskabet på et givent sted og på et givent tidspunkt af dagen.

4.     Hvordan adskilte impressionisternes måde at male på sig fra kunstnerne før dem?

- De malede færdige værker ude i naturen. Lyset frem for formen.

5.     Hvad nævnes omkring fotografiets indflydelse på kunsten i teksten?

6.     Paul Cezanne lagde grund for en ny stilretning – hvilken? Hvad gik denne ud på?

- Kupismen. Han skabte dybde med former og farver.

Landskabet i malerkunsten 1600-1900

Landskabet i malerkunsten 1600-1900 (s. 19-22)

1.  Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet?

-      Landskabsmaleriet blev først accepteret som en selvstændig genre omkring 1600 tallet. Før havde man malet landskabet som en baggrund.

2.  Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen?

- At naturen var vild, utæmmet og fordærvet modsat de religiøse værdier i mennesket, som man fra kirkens side ønskede at fremhæve.

3.  Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig?

-      Kirken ønskede at fremhæve de religiøse værdier i mennesket. Da kirken var den største bestiller af kunst op til 1600-tallet fik denne opfattelse stor indvirkning på kunstnernes skildring af naturen. I 1600-tallets Holland blev Borgerskabet i højere grad end kirken bestillere af kunsten, hvilket hav mulighed for udbredelsen.

4.  Hvad menes der med, at landskabet som motiv er revolutionerende?

-      Det revolutionerende ved landskabsmalerier er, at det er landskabet der er motivet. Forhen havde det kun været baggrunden. Det var også revolutionerende at det kunne genfindes i virkeligheden.

5.  Prøv at definere det romantiske landskabsmaleri ud fra, hvad teksten fortæller om Casper David Friedrichs ”Vandringsmanden”.

-      Maleriet bager præg af mystik og modsætninger, således at naturen fremstår farefuld og frygtindgydende og på den anden side fascinerende og dragende. På samme måde virker vandringsmanden både tilstedeværendende og fraværende.

6.  Forklar hvad der menes med det følgende; ”Denne nationale tankegang kom til at præge 1800-tallets malere i de europæiske lande, ligesom romantikkens tankesæt om det reflekterende, følsomme og gudfrygtige mennesker gjorde det”(s. 21 øverst)

-      I 1800-tallet udvikledes i Tyskland en national selvopfattelse som en særlig tysk kultur og ”tyskhed”.

7.  Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske landskabsmalere – hvordan er de det? Hvordan adskiller Friedrichs kunst sig fra Turners?

- Både Friedrich og Turner malede nature med et præg af mystik og modsætninger. Turners malerier søger en større abstraktion end Fredrichs, hvor vandet og lyset og deres sammensmeltning spiller en væsentlig rolle.

Farver

                                            FARVER

Farvecirklen:

 I midten har vi de primære farver - blå, gul og rød. Det er de farver der ikke er blandet af andre farver. Alle andre farver kan blandes ud af disse tre farver og hvid og sort.
I den næste række har vi de sekundærefarver - lilla, orange og grøn. De er alle tre blandet af to af primfarverne.
Derefter har vi de tertiære farver som er alle de andre farver.
Komplementære farver - de modsatte farver i farvecirklen. Primær mod sekundær. Blå/orange, rød/grøn og gul/lilla. Når man sætter komplementære farver op imod hinanden øges deres farve - og lyskraft. Blander man derimod komplementære farver med hinanden, svækkes deres kraft, men der dannes til gengæld en skala og dæmpende og klangfulde farver (jordfarver).

Farveklang - den måde farverne er sat sammen på.

Kolde farver - blå/grønne side af farvecirklen.
Varme farver - rød/gule side af farvecirklen.

Klarupskyr - lys og skygge. Mørkt rum hvor der komme en form for spotlys der lyser noget op.

Iagtagelse af skygge og lys

Iagtagelse af lys og skygger

Vi har arbejdet med agtelse af lys og skygger. Jeg har tegnet to forskellige tegninger af det samme objekt. Den eneste forskel er, at det første billede er tegnet i lys, og det andet billede er tegnet mens lyset var slukket. Opgaven var, at vi kun måtte tegne det, vi så. Vi skulle derfor ved hjælp af lys og skygge formgive glasset.

Skygger

Skygger

Vi har arbejdet med to forskellige former for skygger: slagskygge og egenskygge. 

Slagskygge er når objektet kaster en skygge på noget andet.

Egenskygge er når et objekt har en skygge på sig.

Perspektivtegning

Perspektivtegning

I denne øvelse har jeg tegnet linear- og centralperspektiv af en gang på skolen.

Jeg har arbejdet med følgende begreber:

Horisontallinje

Forsvindningspunkt: alle linjerne bevæger sig mod forsvindningspunktet. Forsvindningspunktet ligger på horisontallinjen. 

Orthogonaler som er de linjer der går ud fra forsvindningspunktet.

Horisontale og vertikale linjer.

Lineære gradienter: dørene bliver smallere, jo længere væk de er.

Statisk og dynamiske billeder

Statisk billede

Jeg har arbejdet med horisontale og vertikale linjer, for at skabe ro i billedet. Jeg har lavet et kvadrat og en linje ned gennem billedet. Der er symmetri i billedet, som gør at det virker roligt og harmonisk.

Dynamisk billede

Jeg har arbejdet med at få mit billedet til at virke dramatisk. Det har jeg blandt andet gjort ved at bruge udstrakte former. Jeg har arbejdet med diagonaler, og sat dem forskudt og ind over hinanden, da det medvirker til at der kommer bevægelse i billedet, og man får en følelse af energi.