tirsdag den 26. januar 2016

Skulpturanalyse

Skulpturanalyse 

Opgaven gik ud på at lave en dynamisk figur i ostevoks. Vi skulle tage udgangspunkt i vores Croquis tegninger, eller et billede.

Til at lave min skulptur brugte jeg en ståltråd som "skelet" og beklædte den med sort ostevoks. Ostevokset kan være lidt svært at arbejde med, da det hurtigt størkner, og det kan være svært at få de rigtige former og detaljer på sin figur.

Jeg startede med, at finde et billede af et menneske i bevægelse som min figur skulle tage udgangspunkt i. Derefter fandt jeg ståltråd til at bygge og forme min figurs "skelet". For at jeg kunne arbejde med ostevoksen, skulle den varmes og blødgøres. Da det var gjort, kunne jeg gå i gang med at beklæde "skelettet" med voksen, indtil jeg syntes den havde den rigtige form og størrelse.

Min figur forestiller en mand i bevægelse. Han er i gang med en form for gymnastik. Figuren er figurativ, da det forestiller et menneske i bevægelse, men non-figurativ pga. af størrelsen. Den er dynamisk, fordi han er i bevægelse og der er diagonale linjer. Han er meget åben, da hans arme og ene ben "vender ud i rummet". Hans åbne kropssprog symbolisere, at han er åben, glad og imødekommende.















Ingen kommentarer:

Send en kommentar